
Litteratursiden fylder 20 år
Litteratursiden har 20 års jubilæum og vil i den anledning sammen med bibliotekerne og læserne finde den bedste danske bog fra de sidste 20 år.
Skal din favoritbog med i kampen?
Bogen skal være en dansk udgivelse, der er udgivet inden for de sidste 20 år (2002-2022). Men ellers er der ingen regler for genre, målgruppe eller udtryk.
Indstil din yndlingsbog inden den 31. august - og giv din litterære optur videre til andre og del bogen du elsker via hashtagget #bedstebog
De 5 mest populære bøger, går videre til finaleafstemningen på Litteratursidens fødselsdag. Her kan alle stemme på de 5 bøger og være med til at afgøre, hvilken bog der er danskernes favorit fra de sidste 20 år.
Vinderen bliver afsløret på Bogforum og kåret på Litteratursidens stand.