Bogen Kommer

Budordning

Har du efterhånden svært ved at komme på biblioteket, så har du mulighed for at få leveret biblioteksmaterialer med vores budordning.

Alle, der bor i Lemvig Kommune, og som på grund af alder, sygdom eller handicaps ikke selv er i stand til at komme på biblioteket, kan få bragt materialer ud en gang om måneden - dog ikke i juli måned.

Du kan låne bøger, bøger med stor skrift, lydbøger, blade, musik og film.

Bogen Kommer-ordningen er gratis, og man kan tilmelde sig på telefon 96 63 15 00 eller på mail til bibliotek@lemvig.dk