""

Gratis film uden tale

15.07.22
Se gratis film i Biohuset

Torsdag den 4. august inviterer Lemvig Bibliotek, Lemvig Børne- og Ungdomsfilmklub og Biohuset til gratis film for børn.

Tegnefilmene er uden tale, så alle kan følge med.

Filmene, der vises, er ”Kiwi og Strit”, som er for de 0-3-årige, og derefter ”F for får”, som henvender sig til de lidt ældre fra 2 år.

Filmene vises kl. 10 og kl. 11 og der følger gratis popcorn og sodavand med.