""

Bøger to-go

30.10.20
Vi bringer bøger ud i Coronatiden.

Vil du helst begrænse tiden udenfor hjemmet og kontakten til andre mest muligt på grund af smittefare, så har Lemvig Bibliotek et godt tilbud til dig:
Få din helt egen færdigpakkede bogpose bragt lige til døren eller hent den på biblioteket eller i bogbussen. Alt i posen er allerede lånt ud til dig, så det skal du ikke bruge tid på.

Vi pakker poser med bøger, lydbøger, film mv. til både børn og voksne, og posen står klar til afhentning den dag, du ønsker i bogbussen eller på biblioteket i den bemandede åbningstid – hverdag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-13. 

Du kan også vælge at få dine ”to-go bøger” bragt lige til døren. Vores bogbuschauffør Bjarne bringer ud hver fredag mellem kl. 15 - 17. Du skal være hjemme i det tidsrum.

Vi forsøger at opfylde dine ønsker om genrer og forfattere, så godt det er muligt. Du kan også få dine reserveringer med i posen, hvis du skriver afhentningsnumrene på blanketten.

Biblioteket skal have din bestilling senest kl. 12 dagen før, du ønsker at hente eller få den bragt ud.

Der bliver naturligvis brugt handsker og håndsprit, når poserne pakkes.

For at bestille en bogpose, skal du være oprettet som låner på Lemvig Bibliotek. Er du ikke allerede det, kan du oprette dig online med NemID her.

Du skal selv aflevere materialerne på biblioteket eller i bogbussen eller få en anden til at gøre det. Personen behøver ikke at få dit sundhedskort eller din pinkode mv. med for at gøre det.