""

Find foråret og hjælp forskerne 2024

19.03.24
Hvornår springer bøgen ud? Hvornår ser du årets første svale? Blomstrer hylden tidligere, end den plejer? Og hvornår vågner pindsvinet fra sit vinterhi?

I Find Foråret kan du hjælpe forskerne med at blive klogere på foråret i naturen, når vi skal udforske hvor og hvornår forskellige forårstegn viser sig i naturen for første gang.

Vi skal ud og lede efter 20 forårstegn, som du kan finde over det meste af landet. Og de kan vise sig mange steder; kig for eksempel efter i parken, på skovtur, i din have eller i baggården.

Du kan læse meget mere om projektet - og hvordan du gør - på findforåret.dk