""

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 10:45
Pris
Med billet
Bibliotek
Målgruppe

Velkomst og oplæsning af ”Stemmer fra Høfde 42”

U.D.K.A.N.T.E.R - Litteraturfestival

Velkommen til U.D.K.A.N.T.E.R Litteraturfestival – en lokalt forankret festival med stort udsyn. Forfatterne Johanne Mygind og Liv Nimand Duvå har i 2023-2024 været huskunstnere i Lemvig og byder velkommen.

Byens unge læser deres eget kollektive langdigt op. I året op til litteraturfestivalen har unge fra Christinelyst, Ramme, Harboøre- og Thyborøn skole, Nørre Nissum Hf og Lemvig gymnasium i samarbejde med forfatterne Johanne Mygind og Liv Nimand Duvå arbejdet på et kollektivt langdigt.

Det handler om de naturødelæggelser, der er sket i forbindelse med området Høfde 42 og den fremtid, som de ønsker for områdets natur. Børnene på Harboøre og Thyborøn skole har desuden interviewet deres bedsteforældre og forældre om deres oplevelser med at have en kemifabrik som nabo.

Begge projekter er blevet til tekster, som de debuterer med til U.D.K.A.N.T.E.R Litteraturfestival, hvor de unge læser højt som repræsentanter for vores egen udkant.