""

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 kr.
Bibliotek
Målgruppe

Roman om Cheminovas guldalder

Forfatteraften med Kim Blæsbjerg

Den 1. februar udkommer Kim Blæsbjergs nye roman ”De bedste familier,” og vi får besøg af forfatteren dagen efter udgivelsen.

Romanen er fiktion men naturligvis inspireret af virkelige hændelser. Historien begynder i 1953, hvor Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Men prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.

”De bedste familier” er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. 

Kom på biblioteket og mød forfatteren, som selv stammer fra Lemvig.