""

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Med billet
Lokalitet
Lemvig Museum
Vestergade 44
7620 Lemvig
Arrangører
Målgruppe

Poetry slam x Thøger Larsen

U.D.K.A.N.T.E.R - Litteraturfestival

Lemvigs helt egen udkantsdigter Thøger Larsen tages i kærlig behandling af seks dygtige poetryslammere og deres MC Kaare Olsen på Lemvig Museum.

Til udkanten hører sig mange forestillinger, og det at være en del af udkanten kommer med sin egen mytologi, der ændrer sig alt efter hvem, der fortæller historien. Lemvigegnen var Thøger Larsens verden, og han skildrede den så den kunne være hele Danmarks.

På den måde er hans forfatterskab blevet en del af den selvforståelse folk herfra egnen bærer på. Poetry slammerne vil lege med Thøger Larsens tekstunivers, lege med myterne om udkantens natur og folk dengang og nu.

De giver deres bud på hvad det vil sige at høre til i udkanten og hvordan udkanten former ens forestillingsverden. Hvad kan Thøger Larsen sige os i dag? Hvordan kan vi forstå fortiden for at kunne gå ind i fremtiden med et nyt perspektiv?

Poetry slam er en konkurrencedrevet form for performancepoesi, hvor deltagerne optræder med egenskrevne digte foran et publikum. Deltagerne engagerer publikum gennem stemmebrug og kropssprog, mens de udforsker sociale, politiske og personlige temaer ofte med et benspænd.

Publikum reagerer interaktivt gennem applaus og det er som regel en festlig affære.