Nazisterners flugt til Flensborg i 1945
Flensborg var endestation for »Rattenlinie Nord« - nazisternes flugtrute op gennem Nordtyskland i foråret 1945. Mellem 2000 og 3000 nazister gik under jorden i Flensborg i majdagene i 1945.
Foredrag ved forfatter og journalist ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen.
Arrangementet er en del af "Bibliotekernes festival for historie"
Fra den 20.-26. november 2023 kaster ”Bibliotekernes festival for historie” lys over de afgørende øjeblikke, der vendte verden på hovedet.
Bål, brand og krig er stof til gode historier, men hvad skaber det nye og overraskende blik på verden, der får mennesker til at vælge en ny retning?
Er det de store personligheder, der fremprovokerer historiens spring og kolbøtter eller er det de pludselige revolutioner og katastrofer?
Måske er det den gradvise udbredelse af nye ideer og religioner, der her får hovederne til at snurre? Eller er det mødet med andre kulturer, der nu og i fortiden, vender alting på hovedet?