- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Adgang: 75 DKK
- Branch
- Lemvig Bibliotek
- Adresse
-
Skolegade 3
7620 Lemvig
Danmark
Er du interesseret i, hvordan traumer kan blive drivkraften i en spændingsroman? Vil du høre, hvordan skygger fra fortiden og psykisk sårbarhed kan inspirere til rørende, intense og tankevækkende litterære fortællinger?
I dette unikke foredrag tager Christina Lund, forfatteren til den anmelderroste debut ”Sort monsun” og vinder af Kriminalakademiets Debutantpris i 2024, publikum med på en rejse, hvor traumer, psykologi, forskning og litteratur smelter sammen.
Gennem personligt afsæt fortæller Christina Lund, som i øvrigt stammer fra Thyborøn, om, hvordan smerte kan blive en katalysator
for kreativitet, og hvordan historier om traumer kan åbne op for en større forståelse af det menneskelige sind.
I foredraget bliver publikum klogere på, hvordan thrillergenren kan bruges til at udforske komplekse psykologiske temaer og karakterer. Christina Lund tager publikum med på en rejse i forfatterens maskinrum, når der skal researches og skrives om traumer, misbrug og psykisk sårbarhed. Hun fortæller også, hvordan hun fik ideen til sin traumatiserede hovedkarakter Cathrine Birklund.
Anden bog om Cathrine Birklund, ”Sidste Paradis,” udkommer februar 2026.