Denne aften kan du møde den kendte komiker og podcastvært Christian Fuhlendorff, som må siges at have ordet i sin magt. Men han er ordblind.
I foredraget fortæller Fuhlendorff om sin skoletid, og om den modstand han stødte på, men også de gaver han fik i processen.
Han fortæller om, hvordan han stadig støder på sin egen ordblindhed i dag, men også om, hvordan han i stedet for at give op, opfinder sine egne, unikke måder at løse udfordringerne på.
Det bliver ærligt, sårbart og – som altid med Fuhlendorff – ret sjovt.
Foredraget henvender sig både til unge og voksne, og alle er velkomne uanset, om man har ordblindhed inde på livet eller ej.