Maren Uthaug
Maren Uthaug

Tillykke til Maren Uthaug

17.04.20
Årets vinder af Læsernes Bogpris

Efter 3 ugers afstemning, hvor landets læsere har kunne vælge blandt 10 danske udgivelser fra 2019, er årets prismodtager blevet forfatter og tegner Maren Uthaug for bogen ”En lykkelig slutning”, udgivet på Lindhardt og Ringhof. Med æren følger en check på 100.000 kroner.

Maren Uthaug er ikke kun dygtig til at tegne, hun kan også skrive, så læseren holdes fanget. Uthaug er optaget af selve det at være menneske, og igennem små og store hverdagssituationer undersøger hun, hvad det er, der definerer os. Maren Uthaugs humor er rå og tonen sarkastisk, både når hun tegner og skriver. Det skriver Litteratursiden om årets prisvinder.

Uthaug har siden 2009 udgivet bloggen Marens blog, hvor hun dagligt poster tekster, billeder og tegninger. Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence og har derfor siden haft en fast stribe i avisens kultursektion under overskriften 'Ting, jeg gjorde'. Striben følger i minimalistisk stil tændstikkvinden Maren i hendes gøren og laden. 

Inden debutromanen har Uthaug derfor udgivet 'Ellers går det godt' (2012), som er en graphic novel i stil med 'Ting, jeg gjorde'. Bogen blev nomineret til tegneserieprisen Pingprisen i kategorien ”Bedste danske debut”. Maren Uthaug modtog i 2019 desuden Otto B. Lindhardt prisen.

Maren Uthaug er født i Kautokeino, Norge i 1972. Hun er halvt norsk og halvt samisk, men har boet i Danmark siden barndommen. Hun er uddannet på Den Danske Reklameskole.