""

Betaling af mellemværende til biblioteket

26.04.22
Fra den 1. maj 2022 skal alle gebyrer og regninger til biblioteket betales via selvbetjeningsløsningen ”Mit betalingsoverblik”.

Hvis du afleverer en bog for sent eller skal betale erstatning for en bog, skal du bruge Lemvig Kommunes betalingsløsning ”Mit betalingsoverblik” til at betale.
Klik her og kom direkte til ”Mit betalingsoverblik”.

Mit betalingsoverblik

Fra den 1. maj overføres gebyrer og erstatninger til ”Mit betalingsoverblik”. Formålet er at samle alle betalinger til Lemvig Kommune ét sted, hvilket giver bedre overblik og er mindre omkostningstungt.

Du vil fremover få besked i din e-boks, hvis du afleverer for sent eller skal erstatte et materiale. 

Hvis du er fritaget for digital post, modtager du med posten en faktura med girokort, som kan betales, hvor du plejer at betale dine regninger.

Hvordan betaler jeg via ”Mit betalingsoverblik”?

Du kan se den samlede oversigt over dit mellemværende til Lemvig Bibliotek under ’Min konto’ på bibliotekets hjemmeside eller via appen ’Biblioteket’.

Fremover vil der i listen over dit mellemværende være et direkte link til betaling i ’Mit Betalingsoverblik’.

Du kan betale dit mellemværende med betalingskort eller MobilePay. Betaling via ’Mit Betalingsoverblik’ kræver, at du logger på med NemID/MitID. 

Personalet på biblioteket kan også sende dig en betalingsanmodning via MobilePay.

Faktura og betalingsfrister

Hvis du får et gebyr for at aflevere for sent eller skal erstatte et materiale, vil du automatisk få tilsendt en faktura i din e-Boks.

Fakturaen vil blive udsendt fra kommunens økonomisystem og vil derfor se lidt anderledes ud, end den plejer.

Hvis du ikke betaler inden betalingsfristens udløb, vil du modtage en rykker fra Lemvig Kommune. Her vil der blive pålagt et rykkergebyr. Betales rykkeren ikke inden betalingsfristens udløb, vil du modtage endnu en rykker, hvor der også bliver pålagt et rykkergebyr.

Herefter kan ubetalte mellemværende blive sendt til Gældsstyrelsen, hvor der bliver pålagt yderligere gebyrer.

Jeg har betalt mit gebyr, men det fremgår stadig af min lånerstatus

Der kan gå op til 24 timer, før biblioteket har registreret din indbetaling i "Mit Betalingsoverblik". Har du i mellemtiden fået besked i din e-Boks, skal du se bort fra denne.

Er du i tvivl, så log ind med NemId på Mit Betalingsoverblik. Her kan du altid se din aktuelle status.

Jeg har spørgsmål til mellemværende og/eller betaling

Har du spørgsmål til dine mellemværende eller til, hvordan du betaler via ”Mit betalingsoverblik”, kan du ringe til os på tlf. 96 63 15 00 eller skrive til os på bibliotek@lemvig.dk

Kan jeg få hjælp til at betale mine gebyrer?

Hvis du har brug for hjælp til at betale dine gebyrer, så kan bibliotekets personale hjælpe dig med at betale via ”Mit betalingsoverblik” ved bibliotekets computere. Husk at medbringe dit NemID.  

Hvorfor kan jeg ikke betale alle mine gebyrer via ”Mit betalingsoverblik”?

Alle gebyrer, der bliver oprettet efter den 1. maj 2022, skal betales via ”Mit betalingsoverblik”. 

Gebyrer, der er oprettet inden den 1. maj, findes endnu ikke i ”Mit betalingsoverblik”, og skal betales på biblioteket eller i bogbussen. 

Du vil derfor kunne opleve, at du i en periode skal betale dine gebyrer på to forskellige måder. I løbet af 2022 vil alle gebyrer findes på ”Mit betalingsoverblik”.