""

Aflever dine bøger om lørdagen

17.03.21
Fra lørdag den 13. marts og alle lørdage fremover under coronalukningen kan du aflevere dine lånte bøger, film, blade mv. i vores gamle forhal.

Døren på hjørnet af Skolegade og Vasen står åben fra klokken 9.30-12, og der må være én person i forhallen ad gangen. Husk mundbind.

Der er sat spritdispensere op, og vi opfordrer til, at du holder god afstand, hvis der skulle være kø udenfor.

Biblioteket er stadig ikke åbent, så vi kan desværre ikke udlevere reserverede materialer eller tage imod bestillinger. De skal fortsat bestilles her >>>

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail på bibliotek@lemvig.dk eller ringe på telefon 96 63 15 00 alle hverdage klokken 10-15.

Du kan altid aflevere i vores brevsprække i gavlen i Skolegade. Her kan bøger op til tre centimeters tykkelse komme igennem.