""

Anja anbefaler...

25.03.21
Mac Barnett og Jon Klassen: En ulv, en and & en mus

En mus bliver slugt af en ulv, men i stedet for at det er sørgeligt, viser det sig at være helt festligt, for nede i ulvens mave bor der en and, og den har ingen intentioner om at komme ud i verden igen. ”…Jeg bor godt! Jeg blev ganske vist slugt, men jeg har ingen planer om at blive ædt” siger den. Musen kan godt se fordelene og flytter ind. Men da jægeren kommer efter ulven, må de to venner alligevel ud i verden igen for at forsvare deres hjem.

En skæv og humoristisk billedbog med skønne illustrationer, der kan nydes af både børn og voksne.