Til bogbuslånerne

Få bragt bogposer til døren indtil sommerferien.

Bogbussen holder coronapause indtil efter skolernes sommerferie, men der kan stadig lånes og afleveres

Pladsforholdene vores bogbus er lidt for trange til coronaanbefalingerne om god afstand, så derfor er bussen nødt til at holde stille indtil efter skolernes sommerferie.

- Det er vi naturligvis rigtig kede af, men vi er nødt til at sætte folkesundheden højest, siger bibliotekschef Lone Krøgh.
I stedet for et besøg i bogbussen kan alle bogbuslånere få bragt en færdigpakket bogpose direkte hjem på dørtrinnet en gang om ugen. Ved samme lejlighed kan de sætte en pose udenfor med ting, der skal afleveres på biblioteket. 

Posen skal bestilles på bibliotekets hjemmeside og kan indeholde både bøger, magasiner, film, musik og spil, og der kan både pakkes til børn og voksne. Har man reserveringer stående på biblioteket, kan man bede om at få dem med i posen.
Den kan bestilles af bogbuslånerne indtil den 25. juni 2020, hvor bussen skulle have holdt ferie som normalt.

Fra den 25. til 28. maj kører bibliotekets bil efter bogbussens køreplan og samler bøger ind på de sædvanlige stoppesteder. Alle lånte materialer kan afleveres ved bilen i plastikposer, men der kan ikke lånes nye ting. Har man spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte biblioteket på mail bibliotek@lemvig.dk eller telefon 96 63 15 00.

Bestil bogposer her >>>

Se bogbussens køreplan her >>>