Bibliotekar med fokus på viden og læring

Lemvig Bibliotek søger en dygtig bibliotekar pr. 15. juni 2018.
 
Lemvig Bibliotek er et velfungerende bibliotek med 13 ansatte og mange muligheder for både generalister og specialister. Vi har glade brugere og en omfattende opgaveportefølje, som kræver samarbejde og fleksibilitet i stort og småt.
 
Vi forventer, at du er:  
  • En gevinst for Lemvig Bibliotek fagligt og kollegialt.
  • Udadvendt og har flair for formidling og kommunikation med bibliotekets brugere.
  • Optaget af at give brugerne en god, professionel og serviceorienteret betjening.
  • Imødekommende, kvalitetsbevidst og tænker i helheder.
  • Dygtig til det, du laver, og at du til stadighed tilegner dig nye kompetencer.
  • Struktureret, målrettet og følger din opgaver til dørs inden for deadline.
  • Samarbejdsorienteret og selvkørende.
  • Uddannet cand.scient.bibl., bibliotekar, lærer eller har en anden relevant uddannelse.
 
Vi kan til byde dig et job med traditionelle bibliotekaropgaver som fx:
  • Formidlingsvagter – fortrinsvis i voksenbiblioteket, men også i børnebiblioteket.
  • Planlægning og afholdelse af arrangementer.
  • Forskellige ad hoc-opgaver. 
 
Din særlige arbejdsopgave bliver viden og læring, hvor du skal være med til at styrke vores profil med særlig fokus på det digitale bibliotekstilbud. Du kommer til at arbejde med udvikling og afholdelse af læringsforløb for folkeskolens ældste klasser, gymnasieelever og voksne. Derfor regner vi med at du:
  • Har erfaring med eller kendskab til læring og undervisning.
  • Har gode formidlingsevner og trives med at sætte dig selv i spil – også i grupper og større forsamlinger. 
  • Har faglig viden inden for det biblioteksfaglige, fagdidaktik og den digitale udvikling. 
 
Vel forventer vi meget af dig, men du behøver ikke kunne det hele fra begyndelsen. Vi modtager gerne ansøgninger fra nyuddannede. 
 
Jobbet er på 30 timer om ugen, og du skal deltage i aften- og weekendturnus, samt afholdelse af læringssessioner og værtskab ved arrangementer. Løn og ansættelse i henhold til overenskomst mellem AC og KL.
 
Hvis du har brug for at vide mere, så kontakt bibliotekschef Lone Krøgh mellem 9 og 15 på 96 63 15 15.
 
Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside eller lige her >>>  
 
Ansøgningsfristen er 28. marts kl. 9.00.