Danmark på film

Se gamle filmklip fra Lemvig

"Danmark på film" er en webportal på Det Danske Filminstituts streamingsite Filmcentralen.dk. "Danmark på film" rummer dokumentariske film fra hele landet i perioden 1905-1965. Der er mere end 500 filmklip fordelt ud over et interaktivt danmarkskort, så du kan finde klip fra byer og egne, du interesserer dig for. Desuden kan du finde film ved at søge på årstal og emneord. Du kan også skrive kommentarer, klippe i filmene, dele dine klip med andre, lægge klip på danmarkskortet og i de fleste tilfælde indlejre klip og film på din egen hjemmeside, facebookside, blog eller andet.