”Du kom med alt det der var dig”
Musikalsk foredrag om Jens Rosendal
Jens Rosendal var en af Danmarks flittigste sang- og salmedigtere med hele ti sange i Højskolesangbogen.
Han kom fra et stærkt indremissionsk miljø, men brød med det, da det ikke harmonerede med hans egen opfattelse af kristendommen og hans homoseksualitet.
En forelskelse i en meget yngre mand, 20 års forhold og tabet af ham, gav brændstof til at skrive fantastiske sange som “Du kom med alt det der var dig” og “Som solskin over mark og hav”.
Musiker og foredragsholder Flemming Både tager os med ind i Rosendals univers og sørger for god stemning, fællessang og fortælling.