Forår 2012

"Fædrelandskærlighed og borgerånd" er begreber hentet fra den patriotiske diskussion i sidste del af 1700-tallet. De handler begge om, hvorledes den gode borger bør være ansvarlig over for fællesskabet. Fædrelandskærligheden og borgerånden var det, der bandt individerne sammen til en helhed eller et folk.

Der blev oprettet borgerdydsselskaber og - skoler, fædrelandskærligheden blev fremstillet i ritualer og kunst og som noget nyt blev der skrevet bøger og skuespil, hvor også almindelige menneskers fædrelandskærlige handlinger blev fremhævet. Borgerdyd var nemlig ikke kun for de veluddannede og adelen. Tværtimod blev det også forventet at almindelige bønder og fiskere skulle være gode patrioter. I den forbindelse kom almuen under nyt søgelys. Foredraget vil beskrive tidens ideelle forestillinger og hvordan de kom til udtryk indenfor storbyens borgerskab og hos præster i det 'mørke Jylland' eksemplificeret ved St, St, Blichers far, Nils Blicher, der beskrev sine sognebørn på den jyske hede.

Foredraget med Tine Damsholt var oprindelig programsat til november 2011.

Den dramatiske fortælling om St. George og Defence, to britiske linjeskibe, der strandede

på den jyske vestkyst den 24.12.1811 med tab af mellem 1300 - 1400 mand. Forud for strandingen

ved den jyske vestkyst　havde de været en del af en britisk konvoj, som havde haft en yderst dramatisk tur fra Østersøen.

I mange geologiske og også geografiske lærebøger står omtalt, at Vesuv er den eneste virksomme vulkan på Europas fastland. Det er ikke rigtigt. Både Eifel i Nordvest-Tyskland - Frankring plus en hel del andre egne i Middelhavsregionen anses i dag for at være "kun som sovende vulkanske områder".　

Dette vil vulkanologen Henning Andersen komme ind på i sit foredrag den 22. februar.

Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som atter giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud.Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende. Så vulkanerne og jordskælvene er sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der ellers ville få hele Jorden til at eksplodere på et tidspunkt. Den ødelægger og genskaber sig selv.

Den nyeste viden om vulkaner skal gøres mere tilgængelig for jordklodens befolkning med det henblik på udvikling af metoder og apparatur til at registrere processerne under vulkanerne. Det er vigtigt for at undersøge, om en vulkan vil gå i udbrud og hvornår den vil gøre det. Når dette er sagt, skal det siges, at det ikke specielt drejer sig om de største vulkanudbrud, som påvirker vores klima og kan udslette det meste af livet på jorden - de såkaldte Superudbrud - men også vulkaner, der er tæt beboede af mennesker.

Mange menneskers eksistens er afhængig af overvågning af de farligste vulkaner, som er et meget vanskeligt arbejde. Fejlvurderinger kan få uoverskuelige konsekvenser. Specelt Vesuv, hvor millionbyen Napoli kun ligger i få kilometers afstand fra denne eksplosive vulkan og de Flegreeiske Marker et ligger vest for millionbyen, et område, hvor der for 35.000 år siden skete giganske vulkanudbrud, der udspyede omtrent 80 kubikkilometer vulkanske udbrudsprodukter og dannede et stort krater - Caldera - på ca. 12 kilometer i diameter. Vulkanen Pinatubo på Filippinerne udsendte i 1991 ca. 8 kubikkilometer materiale i forhold hertil. Siden har der været et mindre udbrud i de Flegreiske Markser i 1538, hvor en ny vulkan dannedes, men vulkanaktiviteten er kun sovende, og vi ved, at der i ca. 4 kilometers dybde under jordens overflade ligger et magmakammer med smeltede stenmasser, som kan danne udbrud i form af enten lavastrømme eller hede askelaviner.

Et foredrag om aske og vulkanske bjergarter. Vi har de 700 millioner år gamle sprækker på Bornholm, en masse vulkanfragmenter fra de 250 millioner år gamle Norske vulkaner, samt de enestående askelag i de 55 millioner år gamle moler. Stykkerne af de Norske vulkaner kunne være Porfyr, men der er andet - faktisk kan en hel vulkan samles. Askelagene i moleret er Nordatlantens fødselsattest, samt Færøerne og måske Island. Foredraget giver et par demonstrationer på hvordan hhv. asken er kommet til Danmark med stærke vinde. samt hvordan forgangende istider har høvlet af Norge og dumpet smuldret i Danmark.

Gudum kloster var i middelalderen et nonnekloster af benediktinerordenen. I de første par hundrede år lå klostret i den dybe ådal nedenfor Gudum kirke, men i slutningen af 1400-tallet blev institutionen flyttet op til kirken. Efter reformationen i 1536 gik kendskabet til klostrets oprindelige beliggenhed gradvist i glemmebogen, og først inden for de senere år er arkæologer fra Holstebro Museum kommet på sporet af det ældste Gudum kloster. Lysbilledforedraget fortæller både om institutionen Gudum Kloster, om arkæologernes undersøgelser og om, hvordan det var at være nonne i middelalderens Danmark.

Lemvig Kommune er pga. den sidste istid naturmæssigt delt i to; mod nord et bakket leret morænelandskab og mod syd et fladt sandet sletteområde. Grænsen mellem disse to meget forskellige landskaber er der, hvor isen standsede ved den sidste istids afslutning ca. 13.000 år f.Kr. Det er netop ved denne stilstandslinje, vi finder nogle af de væsentligste fund fra alle perioder af oldtiden. Ved foredraget vil de mest betydningsfulde fortidsminder fra stenalder til middelalder blive præsenteret, og der vil især blive lagt vægt på Oldtidsvejen, der er et forløb af oldtidsvejspor, som strækker sig fra Trans ved Vestkysten og ind til Flyndersø i Midtjylland samt Nordvestjyllands måske væsentligste bevarede fortidsminde, forsvarsværket Rammedige, som netop er blevet rekonstrueret og genformidlet.