Har du en travl hverdag? Tilbringer du mange timer på farten eller har du blot en hverdag derhjemme, hvor der bare ikke er tid til at sætte sig med en god bog?
Så har biblioteket løsningen til dig, som gerne vil høre en god bog på trods af en travl hverdag, og som ikke har mulighed for at nå på biblioteket i løbet af dagen.
Netlydbog.dk giver dig lydbøger på nettet, som du har adgang til via dit personlige login til dit
lokale bibliotek. På netlydbog.dk finder du et stort udvalg af aktuelle titler for både børn og
voksne. Med netlydbog.dk har du mulighed for at downlåne de tilgængelige titler og overføre
dem til din MP3-afspiller eller streame netlydbogen direkte - også på Mac. Du kan således låne
fra netlydbog.dk, mens du sidder derhjemme og helt uden, du behøver at besøge biblioteket.
Som registreret låner på dit lokale bibliotek har du gratis og lovlig adgang til netlydbog.dk,
hvor du på nuværende kan vælge i mellem over 900 titler, som du kan bruge, når det passer
dig.
